Case: Hansen Kitchen


Case: Hansen Kitchen

Et køkkendesign der blev til en blomstrende og prisvindende international virksomhed

I 1998 startede et langt og frugtbart samarbejde, da udformede jeg den første hjemmeside og et logo, for det nyligt etablerede enkeltmandsfirma Hansen Kitchen (dengang Hansen & Co.).

Virksomheden var sat i verden for at markedsføre et helt nye køkkendesign i massiv træ kaldet Serie 100, som en dansk arkitekt havde tegnet til en af sine kunder i forbindelse med en byggeopgave året forinden.

Prisbelønning i New York og flagship showroom i København

Over de næste år voksede virksomheden (og sortimentet) hastigt, man entrerede på det amerikanske marked og modtog i 2004 den prestigefyldte ICFF pris for bedste design til køkken og bad i New York, USA.

I de efterfølgende år oplevede Hansen Kitchen et stigende dansk og internationalt salg og fik nye investorer ind i selskabet, hvilket bl.a. udmøntede sig i åbningen af et stort nyt flagship showroom tæt på Kgs. Nytorv i København under navnet Hansen Living.

Med hele vejen og ansat undervejs

Jeg var med hele vejen som ekstern leverandør af grafisk design, digital design og generel markedsføring – såsom hjemmesider, tryksager, skiltning, printreklamer og messestand design – samt hovedansvarlig for en løbende opbygning og udvikling af et samlet brand.

Fra 2006-2008 blev vores samarbejde endnu tættere, da jeg blev ansat som marketing koordinator for Hansen Kitchen / Hansen Living og her fortsatte mine tidligere ansvarsområder, som dog hurtigt voksede med spændende nye opgaver.

Populære events og øget international omtale

Som marketing koordinator kom jeg bl.a. også til at stå for en række populære events i virksomhedens nye showroom i København (bl.a. kokkeskole, kulturnatsarrangementer og receptioner for produktlancering), sørgede for afgørende pr og omtale på flere store internationale blogs, samt i magasiner og aviser, som bl.a. medvirkede til øgede aktiviter i USA.

Sidst, men ikke mindst, så indgik jeg også i det team, som repræsenterede virksomheden i forbindelse med messer i bl.a. New York, arbejdede med USA markedet, en franchisekonstruktion og udviklede løbende på forretningen og sortimentet.

Tilbage som freelancer – og på “skolebænken”

I forbindelse med finanskrisen i 2008 og et langvarigt ønske om opkvalificering, valgte jeg sidst på året at vende tilbage til “skolebænken” på Syddansk Universitet, men fortsatte dog som freelance konsulent for virksomheden.

Nu med FSC og bæredygtighed

Hansen Kitchen sælger fortsat Serie 100 den dag i dag, og den senere tilkomne og endnu mere minimale Serie 200, nu i bæredygtig FSC godkendt version (som de eneste i Norden) – og med ny ejerkreds.

~ ~ ~

Brief

Etabler et brand, en visuel identitet og en markedsføringsstrategi fra bunden af, som signalerer skandinavisk design og kvalitet, samt afspejler det arkitekttegnede køkkendesign i massivt træ.

Opgaver

Hjemmeside, branding, visuel identitet, papirlinje, skiltning, tryksager, tekstforfatning, søgemaskineoptimering, markedsføringsplaner, online og offline reklame, messestand design, pr, forretningsudvikling og produktudvikling mm.

Læs mere

Er du interesseret i flere cases, så kig forbi siden cases. Se også flere eksempler på grafisk designdigital design og tekstforfatning, samt video og dokumentarfilm under portfolio.

~ ~ ~

[I] took great pleasure in working with Andreas on a project. Andreas is a person who possesses a broad knowledge on communication in general and IT in particular, and on top of that, he is a great guy to cooperate with. Whoever takes Andreas on board, will not deny it, and I wish Andreas the best of luck in his onwards career (via LinkedIn).Søren Thøgersen, Hansen Living
Andreas er en iderig. passioneret og glad teamplayer. Andreas har loyalt og konstruktivt samarbejdet med både kolleger og selskabets ledelse – hans tålmodige og venlige sind kombineret med gode kommunikative evner vil blive savnet. Vi giver ham vores varmeste anbefalinger (Anbefaling).Vibeke Vollmer, Hansen Kitchen / Hansen Living
Andreas is a great marketing coodinator and a great no nonsens collegue (via LinkedIn).Karina Søgaard, Hansen Living

~ ~ ~


Andreas Kildegaard

Om Andreas Kildegaard

Kommunikatør, kulturformidler og blogger. Jeg har skrevet tekster, blogget, skabt video og dokumentarfilm og udformet kommunikation og design til tryk og skærm. I de seneste år har jeg især arbejdet med kommunikation og formidling af design, kunst og kulturområdet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *