Case: Peter Martensen (kunstner)


Peter Martensen

Langvarig og bred formidling af en dansk kunstner, der i dag løbende udstiller internationalt

Mit samarbejde med den danske kunstner Peter Martensen begyndte tilbage i 2004, da jeg skabte Martensens første hjemmeside. Det blev et omfattende projekt, som bl.a. indbefattede en enorm billedbehandling af Martensens store kunstneriske bagkatalog, en dansk og engelsk udgave af hjemmesiden, samt en løsning hvor Martensen selv løbende kunne opdatere hjemmesiden (uden et CMS system, vel at mærke!).

Sidstnævnte blev løst via Adobes udmærkede Contribute klient, som kan tillade redigering af udvalgte områder på en statisk hjemmeside uden brug af dynamisk CMS system.

Øget eksponering og interaktion via nye medier

I årene efter lanceringen af hjemmesiden supplerede vi den med et MailChimp e-mail nyhedsbrev, som især bruges til invitationer til events, en facebook side, som typisk fokuserer på værker der er undervejs og aktuel medieomtale, en vimeo video side til fremvisning af videoproduktioner og endelig en soundcloud side til Martensens musikalske og lydmæssige aktiviteter.

Samlet set giver de forskellige platforme et både interessant og bredt indblik i Martensens proces og kunstneriske virke – en bonus er desuden Martensens løbende interaktion med en skare af engagerede fans og følgere, der ofte kommenterer og deler Martensen opslag.

Tid til en ny og mere moderne hjemmeside

10 år efter den første hjemmeside gik i luften, blev det tid til en ny og mere moderne version – denne gang gik vi fra start af efter at bruge et CMS system.

Hovedmålet var desuden – i al sin beskedenhed – at skabe “det ultimative søge- og informationsværktøj” for folk med interesse for at gå i dybden med Martensens værker og kunstpraksis.

“Det ultimative informationsværktøj”

I tråd med den første hjemmeside skabte jeg også denne gang både en dansk og engelsk version, men nu med tilhørende blog, kalender, samt omfattende søgemuligheder blandt Martensens værker og et internt administrationssystem til at holde styr på kunstnerens værker – i forhold til værkernes karakteristika, historik, kunder, udstillinger mm.

Sidstnævnte medførte et større arbejde med dokumentering af Martensens omfattende bagkatalog af værker og indtastning af deres “data”. Den store indsats lønnede sig dog i det lange løb og medførte helt nye muligheder for at udforske værkerne via søgning og navigationer igennem adskillige kriterier såsom kategorier, serier, teknik, årstal, medie, størrelse, aktuel status mm.

Produktion af en dokumentarfilm og en procesfilm

Sideløbende har jeg (på eget initiativ) desuden produceret en dokumentarfilm om Martensen – optaget over et fem dages besøg hos kunsteren – der viser en mere privat side frem og åbner op gennem interviews og gåture i naturen.

Efterfølgende skabte jeg også til en procesfilm (støttet af Statens Kunstfond), der dokumenterer Martensen arbejde med et værk fra start til slut – til brug på kunstnerens portrætudstilling på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

En samlet og bred formidling af kunstneren

De to film gør på sin vis min samlede formidling af Peter Martensen komplet. Man kan nu dykke dybt ned i hans eksisterende værker digitalt via hjemmesiden, følge hans proces, interagere og holde sig opdateret via de sociale medier, og endelig møde kunstneren selv og intenst følge hans proces via to film.

Martensen udstiller i dag løbende i både ind og udland og nyder en støt stigende interesse i Danmark så vel som internationalt – og vi fortsætter samarbejdet, der senest er blevet udvidet med 3d rendering og visualisering af Martensens udsmykningsprojekter.

~ ~ ~

Brief

Skab en ren og simpel hjemmeside på dansk og engelsk, som kan formidle hele Peter Martensens kunstneriske bagkatalog, med fokus på værkerne uden forstyrende elementer. Hjemmesiden skal desuden kunne redigeres af Peter Martensen selv (uden brug af CMS-system i denne version).

Opgaver

Hjemmeside, e-mail nyhedsbreve, video, digitalisering, billedbehandling og katalogisering af værker, sociale medier, 3d rendering og visualisering, rådgivning og sparring.

Læs mere

Er du interesseret i flere cases, så følg med på siden cases. Der vil løbende blive lagt flere op. Se også flere eksempler på grafisk designdigital design, samt video og dokumentarfilm under portfolio.

~ ~ ~

Jeg har været yderst tilfreds med samarbejdet. Andreas Kildegaard har udviklet et stærkt, enkelt koncept, der er nemt at bruge, samtidig med at det fungerer æstetisk, og mine egne ideer er fuldt integreret i det endelige resultat. Andreas Kildegaard har leveret et flot arbejde, der til fulde lever op til mine forventninger, så jeg kan varmt anbefale ham – også som behagelig samarbejdspartner, der altid kan nås, hvis der er brug for hjælp.Peter Martensen, Billedkunstner (via LinkedIn)

~ ~ ~


Andreas Kildegaard

Om Andreas Kildegaard

Kommunikatør, kulturformidler og blogger. Jeg har skrevet tekster, blogget, skabt video og dokumentarfilm og udformet kommunikation og design til tryk og skærm. I de seneste år har jeg især arbejdet med kommunikation og formidling af design, kunst og kulturområdet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *