Procesvideo til Det Nationalhistoriske Museum


Fra d. 12. januar 2017 udstiller Det Nationalhistoriske Museum et bredt udvalg af portrætter malet af den danske kunstner Peter Martensen. Jeg skaber en kort video til udstillingen, som følger Martensen portrætproces.

Poul Hartling af Peter Martensen

Den danske maler Peter Martensen har siden start 90’erne været en markant skikkelse på den danske kunstscene med sine fortolkninger af det moderne menneske klædt i hvide skjorter og få farver. Martensen har dog også et større bagkatalog af portrætter af fremtrædende danskere indenfor bl.a. politik, erhvervsliv og det kreative felt.

En større soloudstillingDet Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg vil fra januar – april 2017 præsentere Martensens tidligere portrætter, samt en helt ny serie skabt til udstillingen.

Jeg har filmet Martensens arbejdsproces (og agerer desuden model) ifm. et portrætmaleri – fra start til slut. Resultatet bliver en procesvideo á 10 min., som skal vises ifm. udstillingen, så de besøgende kan få et levende indblik i selve processen bag portrættet, som tillige udstilles.

Projektet er venligst støttet af Statens Kunstfond.

Billede: Poul Hartling af Peter Martensen.

 

kunstfonden_logo_small det_nationalhistoriske_museum

Andreas Kildegaard

Om Andreas Kildegaard

Jeg er formidler og kommunikatør. Jeg fungerer desuden som rådgiver og sparringspartner omkring kommunikation, formidling, kreativitet og kreative projekter. Siden 1997 har jeg arbejdet med kommunikation, grafisk design, digital design, formidling, tekstforfatning, dokumentarfilm, video og radio.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *